NOGET OM MIG


Jeg elsker kaffe. Jeg elsker når kaffen kværnes, brygges og drikkes. Jeg elsker ikke mindst den hygge, der opstår i forbindelse med, at kaffen nydes. Det er som om, at kaffen bliver bedre, når der er noget til kaffen. Her tænker jeg ikke nødvendigvis på bagværk og søde sager, men syslerne som på en eller anden måde supplerer kaffen utrolig godt. For mig handler det om et frirum, hvor der er tid til at hækle, strikke, bage, fotografere, lave mad og tage ud og opleve nyt land. Jeg håber min blog kan inspirere dig til selv at nyde dette frirum – uanset om du kan lide kaffe eller ej.


Jeg hedder Amalie Muff, er 26 år og bor i København, Amagerbro. Jeg er netop blevet færdiguddannet arkitekt og går nu på barsel. I juli 2014 blev vi forældre til vores skønne lille søn, Alfred. I 2009 blev jeg gift med Jens, som er jurastuderende og ikke mindst glad for at riste og brygge kaffe, hvilket jeg nyder ret godt af ;) 





1 kommentar:

  1. Hvor lyder det hyggeligt og dejligt og jeg er vild med de små futter du laver ..hvor er skønne og jeg er voksen og kunne ønske mig et par bløde skindfutter str. 38 ..hvor ulden hænger ud af den bløde futte . Er det muligt at bestille hos dig? Hilsen fra Birgitte Møller 😁

    SvarSlet